hinanden
🎯 DA
hinanden
NO
hverandre
🇩🇰 De hjælper hinanden med lektierne.They help each other with the homework.
Ikke en falsk venn — bare et helt annet ord for det samme. Et av de mest brukte gjensidige pronomenene, verdt å pugge først.
Norden husker mere end du tror.
Du kan allerede 90 % av dansk. Denne siden øver bare forskjellen: ordene som lyder like men betyr noe annet, hvordan setninger skiller seg litt, og hvordan det faktisk skal høres ut — sagt høyt av nettleseren, ikke av deg med norsk uttale.
20 småord som ikke er falske venner — bare et helt annet ord for det samme. Høyfrekvente ord du bruker daglig, så det lønner seg mest å lære dem først.
Dansk gør b, d og g mellem vokaler til noget der næsten forsvinder ("dag" bliver til noget i retning af "dæj"). Norsk udtaler dem som rigtige lyde. Samme stavning, tydeligt anderledes lyd — klik og sammenlign med dit eget danske "dag".
Dansk r er en blød, bagtungelyd (som i fransk/tysk). Østnorsk r (Oslo-udtalen, den du vil møde mest) rulles eller "flappes" forrest med tungespidsen — mærkbart skarpere.
Der hvor dansk bruger stød (det lille "knæk" i stemmen, fx i "løber"), bruger norsk i stedet tonefald — ordet får en synkende eller stigende melodi. Nogle ordpar findes kun adskilt af denne melodi: "løper" kan enten betyde en person der løber, eller at nogen løber, alt efter tonefaldet. Browserens stemme rammer det ikke altid perfekt — men det er det, en nordmand lytter efter.
Dansk "u" ligger bagerst i munden. Norsk "u" udtales længere fremme og mere spidst — næsten som en blanding af dansk u og y. Samme stavning, men lyt efter hvor lyden sidder.
Disse bogstavkombinationer findes knap nok i dansk, men er allestedsnærværende på norsk: "skj"/"sj" bliver til en tydelig "sh"-lyd, og "kj"/"tj" bliver til en blød "kj"-lyd forrest i munden (lidt som starten af engelsk "huge"). Tren dit øre på dem — de dukker op i almindelige ord som køkken og skje.
Dansk er kendt for at reducere ord i almindelig tale — ugedage er det klassiske eksempel, hvor "tirsdag" og "torsdag" bliver til noget der knap ligner deres stavning. Norsk udtaler typisk hver stavelse tydeligere. Samme ord, samme stavning — men hør forskellen på hvor meget der bliver "sagt".
Nå snur vi det om: norsk uttaler b, d og g mellom vokaler som tydelige lyder. Dansk gjør dem bløte, nesten glidende — "dag" blir til noe i retning av "dæj". Samme staving, men lytt etter hvor mye av lyden som forsvinner.
Østnorsk r rulles forrest med tungespissen. Dansk r er en bløt lyd bakerst i halsen (nesten som fransk/tysk r). Det er ofte det som avslører en nordmann som snakker dansk raskest.
Norsk har tonefall der ord skifter melodi. Dansk har i stedet stød: et lite "knekk" i stemmen midt i ordet. Det finnes ikke i norsk, så det må øves inn spesifikt — det er den delen av dansk uttale nordmenn oftest sliter mest med.
Norsk "u" ligger langt fremme og spisst i munnen. Dansk "u" trekker seg bakover, mer likt en vanlig u-lyd. Samme staving, men lytt etter hvor lyden sitter.
Denne finnes ikke i norsk i det hele tatt: en bløt, glidende d-lyd (litt som engelsk "th" i "this") som dukker opp overalt i dansk — etter vokaler, på slutten av ord. Det er den lyden utlendinger (og nordmenn) sliter aller mest med å få til.
Norsk uttaler som regel hver stavelse tydelig. Dansk reduserer ord kraftig i vanlig tale — ukedagene er det klassiske eksempelet: "tirsdag" og "torsdag" blir til noe som knapt ligner stavingen. Ikke bli overrasket om dansker rundt deg høres ut som de "mumler" — det er ikke deg det er noe galt med.
Dansk tæller i tyvertal og vender rækkefølgen om ("et-og-tyve" = 21, "halvtreds" = 50, egentlig "halvtredsindstyve", 2½×20). Norsk går almindeligt decimalt, tier først: tjueen, tretti. Klik på begge kolonner og hør forskellen.
| Dansk | Norsk | |
|---|---|---|
| 21 | ▶enogtyve | ▶tjueen |
| 30 | ▶tredive | ▶tretti |
| 50 | ▶halvtreds | ▶femti |
| 70 | ▶halvfjerds | ▶sytti |
| 90 | ▶halvfems | ▶nitti |
Når du siger klokkeslæt før det hele, skifter forholdsordet.
| Dansk | Norsk | |
|---|---|---|
| 4:45 | ▶kvart i fem | ▶kvart på fem |
| 4:15 | ▶kvart over fire | ▶kvart over fire |
Bortset fra tal og klokkeslæt er sætningsbygningen praktisk talt identisk mellem dansk og norsk — samme ordstilling (verbet på andenpladsen), samme endelser for bestemt form ("bilen" er "bilen" i begge sprog), samme bøjning af udsagnsord. Det er ikke grammatikken der forråder dig, det er ordene i første fane.
Du kan sige det helt rigtige og stadig lyde udenlandsk, fordi de små ord mangler. Fyldord oversættes sjældent til noget konkret — det er ikke betydningen, du skal lære, men hvad de gør ved sætningen.
| Ord | Hvad det gør | Eksempel |
|---|---|---|
| liksom | Blødgør eller gør omtrentligt — "ligesom, på en måde". Kan også signalere skepsis, altså "angiveligt".Meget uformelt ungdomssprog — brug det sparsomt på arbejdet. | Han var liksom ikke enig. |
| altså | Opsummerer eller konkluderer ("altså, jeg mener"). Sidst i sætningen udtrykker det frustration.Næsten identisk med dansk "altså" — den kan du tage med dig. | Det er bare irriterende, altså. |
| vel | Blødgør et udsagn til noget bekræftelsessøgende — "…ikke?".Direkte modstykke til dansk "vel". Kan oversættes 1:1. | Du kommer vel i morgen? |
| ikke sant | Oprindeligt en "ikke?"-tag i slutningen af en sætning, men bruges i stigende grad alene som et selvstændigt svar, der bekræfter enighed.Den selvstændige brug har ingen dansk parallel — dansk "ik'" er en tag, ikke et svar. | — Det var koldt i dag. — Ikke sant. |
| jaja · neinei · joda | Gentagelsen tilføjer en tone — resignation, eller varm forsikring — som det enkelte ord ikke har.Hør efter tonefaldet før du bruger dem: samme ord, meget forskellig temperatur. | — |
| da | Blødgør en opfordring eller en påstand, omtrent "kom nu".Delt kognat med dansk "da", og bruges nogenlunde ens. | Kom da igen! |
Du kan si det helt riktige og fortsatt høres utenlandsk ut, fordi småordene mangler. Dansk har en stor beholdning av dem, og de oversettes sjelden til noe konkret — det er ikke betydningen du skal lære, men hva de gjør med setningen.
| Ord | Hva det gjør | Eksempel |
|---|---|---|
| jo | Markerer informasjon som felles eller allerede kjent — "som du jo vet".Deler funksjon med norsk "jo" i store trekk. | Han er jo syg. |
| sgu | Avsvekket ed ("så Gud"), en hverdagslig forsterker ≈ "sgu da, virkelig".Uformelt, mildt frekt register — ingen norsk 1:1-oversettelse. | Det var sgu koldt. |
| da | "Sikkert, selvfølgelig" — imøtegår mildt og inviterer til enighet.Delt kognat med norsk "da". | Det går da fint. |
| dog | "Dog, likevel" — innrømmende. | Det er dog underligt. |
| skam | "Faktisk, virkelig" — varm forsikring mot tvil, litt gammeldags. | Det er skam ikke svært. |
| vel | "Jeg antar" — gjør utsagnet til et mykt spørsmål.Speilbilde av norsk "vel". | Du kommer vel? |
| vist | "Jeg tror, jeg antar" — taleren mangler full sikkerhet. | Han er vist ikke hjemme. |
| nok | Epistemisk "jeg er ganske sikker på, sannsynligvis". | Det går nok. |
| ikke · ik' | Uformell tag ("…ikke?") som myker opp utsagnet. | Det er koldt, ik'? |
| mon | Gjør spørsmålet til en undring — "mon ikke…". | Mon han kommer? |
| bare | Forsterker oppfordringer og utsagn.Delt kognat med norsk "bare", men brukes ikke helt likt. | Gør det bare! |
| sådan | Eksemplifiserende eller oppmykende markør — omtrent som norsk "sånn". | Det er sådan lidt svært at forklare. |
Dansk bruker ikke? etter et positivt utsagn og vel? etter et negativt — og formen endrer seg aldri med verbet, slik den gjør på engelsk. Det er koldt, ikke? · Det er ikke koldt, vel?
Og én regel til: et positivt halespørsmål kan bare motsies med jo, aldri med "ja".
Ét dansk ord, seks jobs — og de oversættes ikke til det samme norske ord. Det er her, en ellers god norsk sætning knækker.
Ett dansk ord, seks jobber. Du møter det overalt i dansk tale, og det betyr noe nytt nesten hver gang — her er hva det gjør, sett fra norsk.
en lige linje → en rett / rak linje · et lige tal → et like tall
Det er lige det jeg mente → Det er akkurat / nettopp det jeg mente
Han er lige gået → Han har nettopp gått · Han er akkurat gått
Nettopp og akkurat er nærmest synonyme her.
lige så god som → like god som
Her bliver "lige" til like — ikke akkurat, ikke nettopp. Det er den mest almindelige fejl: man lærer én oversættelse af "lige" og bruger den også i sammenligninger, hvor den er forkert.
ikke lige det bedste → ikke akkurat det beste
Her passer akkurat faktisk direkte.
Kom lige her · jeg skal lige …
Her gør "lige" en anmodning triviel og uformel, og der findes ikke noget rigtigt norsk modstykke. Det nærmeste er bare (kom bare her), men det gør ikke helt det samme arbejde. Nogle gange er der ikke et 1:1-ord — brug bare, og accepter at nuancen forsvinder lidt.
"Lige" findes slet ikke som ord i bokmål — nul opslag i ordbokene.no. Modsat de fleste andre småord kan du ikke regne med genkendelse her overhovedet.
Mønstre, du kan bruge som tjekliste — ikke som søg-og-erstat. Næsten alle har undtagelser, og de undtagelser er almindelige ord.
Mønstre du kan bruke som sjekkliste — ikke som søk-og-erstatt. Nesten alle har unntak, og unntakene er vanlige ord. Lest motsatt vei viser tabellen hva du skal endre for å skrive dansk.
| Mønster | Eksempler | NB |
|---|---|---|
| -nd- / -ld- bliver nogle gange -nn- / -ll- | kende → kjenne · finde → finne · vinde → vinne · brænde → brenne · vand → vann · sandt → sant | Ikke pålideligt. denne bliver denne, sende bliver sende, hund bliver hund, land bliver land. Tjek altid det enkelte ord. |
| Blødt b/d/g bliver hårdt p/t/k efter vokal | løbe → løpe · kage → kake · gade → gate · bog → bok · mad → mat | Ret systematisk — det mest pålidelige mønster på listen. |
| Diftonger: ej → ei, øj → øy | vej → vei · løj → løy | — |
| Pronominer: -ig → -eg | mig → meg · dig → deg · sig → seg | Lille, lukket liste — den kan læres udenad på et minut. |
| æ bliver e i mange ord | bæger → beger · læber → lepper · mærkelig → merkelig | — |
| Bevaret gj-, kj-, skj- foran e/æ/ø | gemme → gjemme · kær → kjær · skøn → skjønn | Dansk har forenklet disse væk, norsk har beholdt dem. |
| af bliver av | af → av | Ligesom svensk. |
| Dobbelt slutkonsonant adskiller ord, dansk slår sammen | dansk "vis" (både klog og sikker) → vis / viss | — |
| Låneord: dansk beholder kildesprogets stavning, norsk fornorsker | bureau → byrå · chauffør → sjåfør · information → informasjon | — |
| Kommaregler | — | Traditionelt dansk komma sættes både før og efter en bisætning; norsk kun efter. Relevant hvis du skriver formelt. |
| Fire meget almindelige verber, der bare forkortes | have → ha · blive → bli · give → gi · tage → ta | Ikke et mønster — lær de fire. De fleste andre udsagnsord er identiske: spise, drikke, skrive. |